Fredag d.23 marts, blev den hidtil vaerste dag paa Aatc. To boern leger paa legepladsen, paa grund af manglende opsyn fra caregiveres side, skubber den ene dreng den anden ned fra legetaarnet i sandkassen, fordi han var paa hans plads. Drengen falder ned paa noget cement- flaekker tungen, flere taender, kaeben er loes og han skulle syes paa hagen. Da caregiverne finder ud af hvad der er sket, er der totalt kaos. Jeanet har allerede faaet drengen ud paa badevaerelset for at rense saar, men han bliver revet fra hende, og lynhurtigt er der 10 caregivere (der selvfoelgelig lader de boern de selv er caregivere for alene) omkring ham, der holder ham fast, for at se hvad der er sket. drengen spjaetter og sparker for at komme vaek, men bliver holdt nede. Da de ikke kan holde ham stille nok, til at at give vand -paa og decinficerengspulver, kaster de foerst vandet og derefter decinficeringspulveret i hovedet paa ham. Drengen der havde skubbet, bliver samtidig revet med ind i klassen, hvor hans caregiver begynder at raabe at han skal se hvad han har gjort ved den anden dreng(det er et kvarter efter ulykken er sket) hvorefter han begynder at give ham knytnaever i maven og lussinger. Jeg kunne paa ingen maade tige stille og reagerede muligvis ikke hensigtsmaessigt, men raabte med det samme til caregiveren at han paa ingen maade kunne tillagge drengen skylden og paalaegge ham at det var med vilje for at skade at han skubbede. Drengen er autistisk og den anden havde taget hans plads- det er klart han reagere, og i princippet er det caregiverens fejl, at han ikke var der for at forebygge den slags uheld. Hele haendelsen stod paa halvanden time, inden de koerte drengen paa hospitalet. Inden vi fik fri, gik jeg ind til en fra ledelsen(den eneste der var til stede) og snakkede med hende om, hvordan de normalt tackler den slags situationer, og om de ikke har retningslinjer og regler for om de maa slaa boernene. Jeg kommenterede ogsaa, at vi alle gaar rundt med Tshirts, hvor der staar -if you could see what i see, hear what i hear, feel what i feel, you would know whats its like to have autism-. Men alligevel, saa behandler caregiverne dem som om de ingen diagnose har, og intet handicap har!! Hun svarede at hun var meget enig, men at caregiverne glemmer, selvom ledelsen holder mange moeder med dem, om netop dette. hun sagde ogsaa, at det paa ingen maade blev accepteret at slaa bornene, og at de var noedt til at snakke om hvordan de haandtere saadanne situationer, for der var totalt kaos. de andre boern skulle side stille i klasserne i den halvanden time uden at faa noget at tage sig til. Efter snakken med hende fra ledelsen, gik jeg ind i klassen, hvor to caregivere sad og lavede haar, mans 12 boern mere eller mindre rasserede klassen og hinanden. der var det 20 min til at vi havde fri, men Jeanet og jeg, ville tage legetoej ud, saa boernene havde noget at tage sig til. til det svarede caregiverne, at der jo kun var tyve minutter, og at det kunne ikke betale sig og de gad ikke at ryde op. Vi gjorde det selvfoelgelig bare alligevel. boernene var jo helt rundtossede af at sidde stille. Mandag holdt vi moede med ledelsen om haendelsen fredag. De var selv enige i, at det ikke maatte ske overhovedet, og at de ikke billiger at caregiverne slaar. efter det, foerte de samtalen i en lidt anderledes retning. nemlig paa, at vi skulle taenke over, ikke at lege saa meget med boernene, saa de bliver beskidte, og at vi er for soede ved dem og at de loeber om hjoerner med os. problemet er, at foraeldrene klager til ledelsen og kan finde paa at tage deres boern ud. Saa pointen var, at vi egentligt mere eller mindre skal blende mere ind. Vi blev efterfoelgende meget frustrerede over, hvad der saa er forventet af os, om de er utilfredse med os osv osv. derfor bad vi om et moede mere, hvor de forklarede at det ikke er fordi vi goer noget forkert, men at vi er noedt til at lave tiltag og aktiviteter der gavner boernene, og det vil helt klart ikke gavne dem at blive taget ud at sat i en normal skole. Det argument er jeg meget enig i, men samtidig syntes jeg det er tragisk, at institutionen er nodt til at slaekke paa deres egne retningslinjer, fordi at foraeldrene ingen viden har om autisme, og ikke er til at snakke med!
Idag tirsdag har jeg saa fundet ud af, at jeg maaske ikke kan fortsaette med Nathan som fokus, for de vil have at jeg er meget mere kontant overfor ham. Idag har bare vaeret total magtkamp, og flere gange maatte jeg kapitulere- det gik over min graense for, hvordan jeg vil vaere som paegog og menneske. Problemet er, at Nathan er vandt til den haarde tone, derfor hjaelper mine metoder nogen gange, men nogen gange ikke. Naar de ikke virker, aner jeg ikke hvad jeg skal stille op, og jeg bliver rigtig ked af, at finde mig selv, goere ting jeg vitterligt ikke har lyst til. problemet er, at hvis jeg ikke er sammen med Nathan i timerne, er en af de andre caregivere, og de er tilgengaeld meget haardere! Saa hvad er vaerst!!???
Jeg afleverede min smadrede computer til Anthony igaar, og han sagde, at hvis de havde en skaerm, ville det maaske kun tage et par dage at reparere. Det ville vaere dejligt at slippe for internetcafeen:)
I weekenden maatte jeg alligevel sige fra til turen til hohoe. Min fod er ikke i orden endnu, og jeg vil ikke ricikere fravaer paagrund af en weekend. selvom de andre sagde det var skoent at komme lidt vaek. tilgengaeld skal vi paa tur en uge i starten af april, det kan jeg glaede mig til i stedet:)!!
Det var alt herfra
Bye Bye
Ingen kommentarer:
Send en kommentar