Reflektioner inden afrejse

Her kommer en beskrivelse af mine reflektioner og overvejelser inden vores praktik i Ghana.
Inden afrejse har jeg både være ængstlig og nervøs men efterhånden er jeg mest spændt og jeg glæder mig idag, 5 dage før afrejse, rigtig meget til mit, højst sandsynligt, livs største eventyr, oplevelse og udfordrig!
Jeg tog beslutningen om at tage min praktik som udenlandspraktik i afrika, for 1 år siden. Med den tidshorisont, er det svært at forholde sig til hvad det rent faktisk er man har sagt ja til. Jeg tog udfordringen op, fordi jeg mener at det er sundt for alle, at få udvidet horisonten i forhold til andre kulture, men samtidig også for at udfordre mig selv personligt.
Jeg er spændt på at få en indsigt og en forståelse for en så anderledes kultur, men også i forhold til at finde ud af hvor stor kulturforskellene er, og hvor meget det vil betyde i hverdagen.
Jeg har gjort mig mange tanker både personligt og fagligt om, hvad det er jeg skal ned til:
-  hvilke metoder benytter mit praktiksted i arbejdet med autistiske børn?
- hvordan vil kulturforskellene opleves på praktikstedet?
- vil jeg kunne implementere kriterierne fra seminariet og mine egne mål optimalt i arbejdet?
- hvordan formulere og udtrykker jeg en eventuel konsturktiv kritik, for at få mit reele budskab frem og ikke blive misforstået negativt?
- kan jeg få implementeret kost og motion i arbejdet med børnene? og hvis ikke, hvordan får jeg elementer fra mit linjfag inddraget?
- Hvilket menneskesyn og pædagogik arbejder de ud fra?
- Vil min største udfordring blive at skulle overvære en behandling af børn jeg ikke vil kunne affinde mig med?
- hvor går min egen grænse rent etisk?
- hvordan vil vi blive opfattet af befolkningen?
- vil jeg føle mig tryg/utryg?
. hvilke områder, opfattelser og holdninger vil jeg have en større viden om og evt. ændret tilgang til når vi kommer hjem?
Vil jeg være ligeså openminded, som jeg gerne vil være, til at få så meget ud af opholdet som overhovedet muligt?
Den største personlige udfordring bliver uden tvivl, at befinde mig så langt fra venner og familie, i en så anderledes kultur, med 4 dejlige piger, som jeg først skal til rigtigt, at lære og kende nu.

Jeg tager til Afrika med store forventninger, og føler mig så priviligeret over at have mulighed for at få så stor en oplevelse og samtidig lære rigtig meget om en anden kultur, om det fag der interessere mig (pædagogik) og om mig selv.

Nina

Ingen kommentarer:

Send en kommentar