Paedagogisk projekt

Paedagogisk projekt- exercise

Da jeg startede paa Aatc var min hensigt at mit arbejde med Nathan skulle vaere mit paedagogiske projekt. Jeg ville arbejde med Pecs og goere et forsoeg paa at goere hans hverdag nemmere paa Aact, ved at give ham nogle redskaber til at kunne fungere i klassen. Jeg fandt dog efter et par maaneder ud af, at det var mit behov og mine redskaber, og faktisk ikke til Nahans bedste. hvertfald ikke i hans kontekst, i saa kort tid, og naar jeg var alene om det. derfor skiftede jeg klasse og primaer barn. Da det var saa langt inde i forloebet besluttede jeg at lave et paedagogisk forloeb sammen med mit SKB projekt. 
Over fire gange stod jeg for Exercise, med fokus paa bevaegelse, skyrkelse af motorik og sanser og bare sjov for boernene. foer start snakkede jeg med mr Mausi om projektet, hvad der skulle foregaa og hvad der var hensigten, for at faa hans godkendelse. 


Forloebet har strakt sig over 5 uger

Foerste dag startede jeg forloebet med leg med faldskaerm. Tanken var at ruste gruppen lidt sammen, og faa foelelsen af, at nu skal vi lave noget sammen i faellesskab. samarbejdet mellem mig og caregiverne fungerede ikke helt optimalt, og jeg skulle maaske have sat dem mere ind i min hensigt. bortset fra det, syntes boernene at det var rigtigt sjovt, og de fik alle en tur i midten, mens der blev lavet boelger og loebet rundt. 

Efter faldskaermen skulle vi hen til forhindringsbanen der var sat op, her skulle bornene(med hjaelp fra deres caregiver) igennem, under, over og slalom. hensigten var at styrke bornenes motorik og sanser men ogsaa at styrke samarbejdet og relationen boern og caregivere imellem. det var ogsaa helt tydeligt, at naar caregiverne ikke gik foran barnet, viste og guidede, saa lykkedes det ikke. 
Efter exercise kom vores sekretaer fra ledelsen over og kommenterede vores exercise, og hun syntes det ville vaere en god ide at fortsaette med. 


anden dag var det lidt tilfaeldigt at faldskaermen kom frem til exercise, det regnede saa jeg foreslog vi bare brugte den indenfor. denne gang noed baade boern og caregivere det mere, for alle havde proevet det foer og vidste hvad det handlede om. Det gjorde mig meget opmaerksom paa hvor vigtigt det er at saette alle ind i hensigten med projektet. Den dag deltog flere caregivere meget, og kom selv med forslag til hvad vi kunne lave med faldskaermen. det var ogsaa tydeligt at boernene havde det mere sjovt, da det var en genkendelig leg, end en helt ny!


Tredje dag havde vi taget en yoga bold med paa arbejdet. til exercise delte vi boernene op i to grupper. den ene gruppe skulle lave oevelser med bolden, den anden paa en maatte. caregiverne forstod ikke helt vores ide og efter 15 minutter havde alle boernene vaeret igennem og Jeanet og jeg havde ikke mere paa programmet. Saa kom en af caregiverne med et forslag hvor barnet skulle balancere paa ryggen paa bolden med en caregiver til at stoette arme og ben. virkelig en succes, og det var fedt at foele at alle arbejdede sammen. Jeg syntes ogsaa det var rart at caregiveren havde lyst til at komme med en ide og paa den maade blev det en rigtig god exercise time med masser af fysisk styrke og udfoldelse, men ikke mindst sjov for alle. 

Fjerde omgang blev ogsaa lidt impulsivt, og egentligt dagen foer jeg havde planlagt. det var en torsdag, og torsdag paa Actc sker der ikke saa meget efter 12. der skal nemlig goeres rent. derfor kunne der ikke foregaa undervisning indenfor. da det begyndte at regne, og intgen tog initiativ til noget, fik jeg i frustration  givet udtryk for min mening om at boernene skulle sidde ude i regnvejr og blive vaade. Boernene ville have godt af at vaere med til at goere rent, der er mange udviklende og udfordrene ting i rengoering, hvis den voksne gaar foran og viser og vejleder. Det kunne saa ikke lade sig goere... Indtil en af caregiverne (der nok var blevet traet af mit brok:)) kom og sagde at det var holdt op med at regne, og at vi jo kunne saette min forhindringsbane op resten af timen. Super fedt initiativ, og jeg haaber de vil goere brug af banen fremover til exercise.
Denne exercise time fungerede rigtig godt. vi var kun 4 voksne til at guide boernene, men alle var dedikerede og derfor syntes boernene ogsaa at det var sjovt og gad godt at deltage og proeve mange gange. det er saa tydeligt hvordan entutiasme smitter af paa boernene. derudover var der jo ogsaa genkendelses elementet, saa nu hvor boernene vidste hvad de skulle kunne de have mere sjov. relationen boern og caregivere imellem var dejlig afslappet, og der var ingen der raabte eller trak i dem, saa de blev bare i raekkerne og der var ikke det kaos der hurtigt kan blive. 


Refleksioner efter forloebet:
der er ingen tvivl om, at det er lettere at lave et paedagogisk projekt i danmark end i Ghana. Jeg kunne godt have brugt en faglig sparingspartner blandt caregiverne, der kunne guide mig og saa jeg kunne faa inspiration fra dem. derudover er jeg blevet meget bevidst om hvordan jeg kommunikere. hvis det er mit projekt, er jeg noedt til at kommunikere optimalt ud til andre, saa de ved hvad projektet gaar ud paa, og hvadf der er deres rolle. 
Det var ogsaa meget tydeligt, hvad det betyder for oplevelsen for begge parter, baade barn og caregiver, naar den voksne gaar foran. paa den maade forstaar barnet hvad det skal fordi det ogsaa bliver visualiseret. dette resulterede i at barnet gerne ville samarbejde og syntes det var sjovt, saa caregiverne ikke behoevede skaelde ud. Paa den maade slappede alle mere af, og kunne have en god oplevelse. Jeg brugte ogsaa forloebet til at goere opmaerksom paa hvor vigtigt det er at saette ord paa hvad man gerne vil have barnet til. Mange af boernene forstaar rigtig meget, og derudover er det jo ved at snakke at man styrke kommunikationen. Man styrker ordforraadet men samtidig relationen med den man er sammen med. 
Vigtigst af alt, saa fik boernene brugt noget energi og nogen muskler og havde det sjovt. det giver dem mere energi og kan maaske give dem lidt ro til at kunne sidde i et klassevaerelse igen.