Institutionsbeskrivelse
Aact - autism awereness, care and training center, ligger i kokomemle, Accra, Ghana. Det er en lille institution med 4 klasseværelser og en stor legeplads ude foran. Institutionen er startet af Serwah Quaynor 1998 der selv er mor til en dreng med Autisme. Siden hun startede institutionen har hun arbejdet utrætteligt, for at oplyse om diagnosen i Ghana og kæmpet for at børn med autisme kunne få et sikkert sted at være. Stedet støttes af fonde, og derudover forældrebetalling. Aact er ,med Quaynor Serwah i spidsen, blevet en omtalt institution internationalt, der kæmper for børn med autismes rettigheder for udvikling og læring.
Der arbejder mange mennesker, og tit studerende/frivillige på Aact, men derudover er normeringen 1 til 1. En caregiver pr. barn. flere caregivere er valgt af barnets famile, og "følger" derfor med barnet når det starter på Aact, og er også caregivere i barnets hjem. Der er ca en lærer pr. klasse, resten af caregiverne er ikke uddannet. i ledelsen er der taleterapeuter og bevægelse/sang/dans terapeut foruden Mrs Serwah der er uddannet i england og USA som sygeplejerske, efter hendes søn fik diagnosen autisme, har hun sat sig ind i diagnosen og arbejder ud fra tesen om, at børn med autisme kan lære og uddannes!
Hverdagen på Aact foregår med klasseundervisning og motion i gården. Lærerne bruger meget pictogrammer til at vise børnene hvad de skal, og så de kan overskue dagens forløb. Undervisningen er ret ens hver dag, dog med små ændringer fra dag til dag, men ellers ser ugerne forholdsvist ens ud. Dette med henblik på at hverdagen skal være så overskuelig for børnene som muligt. Når der er pause, er børnene på legepladsen/i gården hvor der er sandkasse og en legeborg som børnene bruger meget.
Udover Mrs Serwah er der i ledelsen to meget dedikerede og tydelige personer på Aact. Mr Mausi der selv er taleterapeut, lærer og har dedikeret sit liv til børn med autisme, og derfor også selv har flere plejebørn med autisme hjemme, og musik/bevægelsesterapeuten der meget engageret planlægger og deltager i den daglige exercize som hun er god til at få børnene med til.
Caregiverne er som sagt ikke uddannet, og ikke altid lige kompetente og dedikerede til arbejdet. Ledelsen er modsat dygtige og vil rigtig gerne arbejdet med børnene. desværre er min opfattelse at det til tider er den gode intention hos ledelsen der kun er fokus på, da jeg somme tider oplever at det der bliver sagt ikke føres ud i praksis. Det skal tilføjes at jeg derudover er meget overrasket over især hvor dygtig mrs Serwah er, og at jeg er sikker på at Aact er et godt og trygt sted for børnene at være, især hvis man tænker over hvad alternativet for dem ville være.
Derudover er aact et varmt sted at være hvor man føler sig velkommen og hvor de har den bedste intention for børn med autisme.
Aact er fondstøttet og får ikke støtte fra staten.
.
Aact - autism awereness, care and training center, ligger i kokomemle, Accra, Ghana. Det er en lille institution med 4 klasseværelser og en stor legeplads ude foran. Institutionen er startet af Serwah Quaynor 1998 der selv er mor til en dreng med Autisme. Siden hun startede institutionen har hun arbejdet utrætteligt, for at oplyse om diagnosen i Ghana og kæmpet for at børn med autisme kunne få et sikkert sted at være. Stedet støttes af fonde, og derudover forældrebetalling. Aact er ,med Quaynor Serwah i spidsen, blevet en omtalt institution internationalt, der kæmper for børn med autismes rettigheder for udvikling og læring.
Der arbejder mange mennesker, og tit studerende/frivillige på Aact, men derudover er normeringen 1 til 1. En caregiver pr. barn. flere caregivere er valgt af barnets famile, og "følger" derfor med barnet når det starter på Aact, og er også caregivere i barnets hjem. Der er ca en lærer pr. klasse, resten af caregiverne er ikke uddannet. i ledelsen er der taleterapeuter og bevægelse/sang/dans terapeut foruden Mrs Serwah der er uddannet i england og USA som sygeplejerske, efter hendes søn fik diagnosen autisme, har hun sat sig ind i diagnosen og arbejder ud fra tesen om, at børn med autisme kan lære og uddannes!
Hverdagen på Aact foregår med klasseundervisning og motion i gården. Lærerne bruger meget pictogrammer til at vise børnene hvad de skal, og så de kan overskue dagens forløb. Undervisningen er ret ens hver dag, dog med små ændringer fra dag til dag, men ellers ser ugerne forholdsvist ens ud. Dette med henblik på at hverdagen skal være så overskuelig for børnene som muligt. Når der er pause, er børnene på legepladsen/i gården hvor der er sandkasse og en legeborg som børnene bruger meget.
Udover Mrs Serwah er der i ledelsen to meget dedikerede og tydelige personer på Aact. Mr Mausi der selv er taleterapeut, lærer og har dedikeret sit liv til børn med autisme, og derfor også selv har flere plejebørn med autisme hjemme, og musik/bevægelsesterapeuten der meget engageret planlægger og deltager i den daglige exercize som hun er god til at få børnene med til.
Caregiverne er som sagt ikke uddannet, og ikke altid lige kompetente og dedikerede til arbejdet. Ledelsen er modsat dygtige og vil rigtig gerne arbejdet med børnene. desværre er min opfattelse at det til tider er den gode intention hos ledelsen der kun er fokus på, da jeg somme tider oplever at det der bliver sagt ikke føres ud i praksis. Det skal tilføjes at jeg derudover er meget overrasket over især hvor dygtig mrs Serwah er, og at jeg er sikker på at Aact er et godt og trygt sted for børnene at være, især hvis man tænker over hvad alternativet for dem ville være.
Derudover er aact et varmt sted at være hvor man føler sig velkommen og hvor de har den bedste intention for børn med autisme.
Aact er fondstøttet og får ikke støtte fra staten.
.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar