Aact fondraising og arbejde

Hej alle. 3 juni og kun tre uger til mine forældre kommer!! nedtællingen er begyndt:D
Livet i Accra fortsætter sin vante gang. for første gang begynder jeg at have lidt stress over tid, skolearbejde og pædagogisk projekt, for nu går tiden stærkt. Heldigvis mangler jeg kun 2 gange af mit skb projekt, og efter jeg skiftede klasse og barn på praktikstedet har mit fokus været, ikke at lave alt for store planer, men følge de læringsmål der i forvejen er lavet for Jeff, og så lave lidt ændringer og forslag hen af vejen.
selvom jeg ikke skal være lærer, så er jeg blevet lidt fanget af at undervise Jeff. Jeg syntes det er rigtig spændende, lærerigt og sjovt. og vi lære noget begge to. de mål der er sat er for eksempel at kunne alfabetet,  store og små bogstaver, tælle til fem og lære hvad penge er. For at sætte mit eget præg på de mål der er sat og tilpasse dem lidt efter hvad jeg føler er vigtigt- prøver jeg at lære ham alfabetet lidt ud af kontekst, så han forstår hvad bogstaverne er og kan se dem hver for sig. PT lære de alfabetet som en remse og kan det udenad, men tager man et bogstav ud af rækken, aner de ikke hvad det er. det samme gælder tal. men Jeff er meget lærernem så det er fedt at man kan mærke en udvikling fra gang til gang. vi har enten tal, bogstaver i perioder så børnene også når at blive lidt kendt med opgaven. den anden dag forslog jeg Mr mausi en metode til at lære store og små bogstaver ved at skulle matche dem, så det visualiseres at A a er samme bogstav- nogen gange er det nemmere når man kan se det for sig. derfor prøvede jeg først med et slags spil hvor hele alfabetet er der i store og små bogstaver, og så skal de matches med velcro. det fandt jeg så ud af var alt for nemt og selvom man kunne hæve niveauet lidt ved at tage bogstaver ud af rækken, så lavede han det flere gange uden problemer. næste projekt må være om han kan huske det og om han kan uden spillet.
I min klasse er der startet en ny caregiver og en nurse. den første uge var den nye caregiver Grace helt stille- sagde ikke et ord og virkede meget genert. den anden Yvonne virkede ret dygtig og virkede som om hun vidste noget om børn med autisme. ugen efter begyndte yvonne at styrre totalt. når vi har Art timer, hvor børnene har mulighed for at lave noget kreativt og bruge deres sanser og fantasi, tager hun helt over. børnene skulle klippe, klistre en konvoulut og male den bagefter- hun lavede alt for sit barn. Jeanet og jeg har ellers virkelig arbejdet på, at caregiverne skulle være tålmodige og lade deres børn lave opgaverne selv, og selv kun være på sidelinjen og hjælpe hvis de har brug for det. Men efter Yvonne lagde ud med at gøre det hele selv, er de nu blevet ok i klassen- det er lidt svært at vurdere hvorvidt man skal begynde en diskussion igen, når der er så kort tid tilbage, og på den anden side, burde man netop derfor tage diskussionen op, og håbe at det betyder at de vil tænke over det. Det er jo ikke For caregivernes skyld at der er timer!!!! Grace ændrede sig også totalt efter en uge- istedet for at være totalt stum skælder hun nu ud hele tiden. efter at hun et par gange havde rettet på en dreng- Adum- selvom han virkelig prøvede at gøre hvad hun bad om, spurgte jeg helt neutralt hvad hun havde lavet før, om hun havde arbejdet med børn og især bø'rn med autisme. Hvilket ´hun ikke har. det undre mig bare, når ledelsen siger, at de bruger tid på at introducere deres caregivere så de ved hvad autisme er. Jeg syntes det er en katastrofe at sætte en caregiver på et barn, der ikke aner hvorfor han agere og reagere som han gør. han bliver rettet på for at opføre sig som autist. Adum må jo være totalt forvirret og frustreret, for han får ikke ros når han gør det rigtige, derimod skæld ud- hvad er pointen så at gøre det rigtige? Jeg spurgte lidt neutralt en i ledelsen hvornår de nye skulle introduceres- og så er det muligt jeg bliver upopulær, men det kan jeg godt leve med en måned mere, men jeg kan ikke leve med at den dreng bliver behandlet så uretfærdigt!
Bortset fra det er vi næsten færdige med at samle penge ind til Aact. vi har lavet en fondraise så vi kan give Aact en ny legeplads. den legeborg de har pt, er så ødelagt at den ikke er sikker for børnene at lege på. hvilket betyder at de tit bliver holdt indenfor i pauserne. Hvilket gør det næsten umuligt for dem at koncentrere sig resten af dagen, hvis de ikke har haft lov til at få lidt fred, få leget og brugt noget energi. hvis der er penge nok, er planen at der også skal være penge til at få lavet træfigure af dyr, som skal pynte selve gården og murene omkring Aact og derudover kan bruges i timerne til at snakke om forskellige dyr og farver, forhåbentligt får vi også råd til at sætte tre stolper op, med hængekøjer i, som kan bruges som afslapning, sjov men som også er rigtig godt til at styrke børnenes balancesans!
Derudover har jeg indset at specialiseringsopgaven ikke bliver lavet færdig hernede- vi har ikke noget sted vi kan sætte os hen og arbejde, og altså ikke ro til at koncentrere sig, så i stedet for at blive alt for stresset over en opgave jeg ikke føler jeg har en chance for at lave- må den laves færdig når jeg kommer hjem!

Det var alt herfra:)

Cape Coast, Elmina og Kakum Regnskov

Siden sidst!

Efter jeg startede i den nye klasse og er blevet caregiver for en ny dreng, er det gået rigtig godt. Det er en fin klasse, hvor jeg virkelig kan begynde at arbejde med noget af det jeg gerne ville. Projektet med skb, som jeg bruger i deres exercise timer, med at lave forhindringsbane og lege med faldskærm fungere rigtig fint. Til forhindringsbanen er caregiverne blevet bedre til at følge og lede børnene, og efter at have prøvet det et par gange, ved børnene nu også mere, hvad vi gerne vil have dem til, og de virker til at syntes det er rigtig sjovt. Til begge aktiviteter støtter det fællesskabet, og udover hvilke motoriske evner og sanser børnene kan udvikle gennem aktiviteterne, er begge dele også for sjov. Forhindringsbanen havde caregiverne selv sat op en dag jeg havde studiedag, og det opfatter jeg som, at de syntes det er en sjov og nem måde at have exercise på!

Udover arbejde, var vi på tur til cape coast i weekenden, hvilket virkelig var en succes! Det var for det første rigtig spændende at opleve fortet hvor slavehandlen foregik, og samtidig virkelig skræmmende at være et sted med den historie. Man gik lidt med en konstant knude i maven. Efter fortet og en tur til elmina, der er en by opbygget af portugiserne og hollænderne(så byen virker helt sydlandsk i atmosfæren pågrund af blandingen af deres arkitektur og den afrikanske) tog vi ud til et hotel hvor restauranten lå på pæle i en sø med krokodiller. Det var lidt sjovtJ derudover var det også bare rigtig dejligt at komme lidt væk og få lidt fred og roJ om søndagen kørte vi til kakum, der er en regnskov hvor man går på hængebroer oppe under trætoppene. Vildt angstprovokerende da hængebroerne knirkede og var helt smalle. Heldigvis var der små podier mellem hængebroerne i træerne, hvor man lige turde kigge ned og udover skovenJ trine og jeanet blev så rolige ved det, så de tog en tur tilJ

fortet i cape coast

 slottet i Elmina
og Elmina by

Kakum regnskov

Ellers er det dejligt at vi kan mærke at der ikke er lang tid igen. Selvom det stadig er en fed oplevelse, er det også hårdt at være her, og man begynder at glæde sig til at komme hjem. Mine forældre kommer d. 21 juni, hvilket der kun er lidt over en måned til. Når de har været her 16 dage, har vi 4 dage inden vi tager til kenya og tanzania på safariJ selvom man skal huske at glæde sig over at være her, syntes jeg det er nemmere, når man kan mærke at der ikke er langt igenJ

Min fod er også blevet meget bedre- det er sååååå godt at kunne deltage sammen med de andre igen, selvom der nok går lidt tid inden den er helt godJ

Det var alt herfra- bye bye Fra Ghana- glæder mig til at komme hjemJ