D: Institutionens pædagogik (Efter 10 uger) - hvilken uddannelse har de ansatte i institutionen - hvilke(n) faggruppe(r) udfører det arbejde, der ville blive varetaget af pædagoger i Danmark - (hvilke pædagogiske uddannelser findes der i landet) - hvordan forklarer de aktiviteterne og deres handlinger og relationer i forhold til børn eller brugere? - er den styret af en “læseplan” eller andre centrale forordninger - hvilke didaktiske overvejelser gør de ansatte - hvilke sider af læringen lægges der vægt på - hvilke specielle træk ved pædagogikken gør indtryk på dig - hvordan ser en typisk dag – uge ud? Hvilke observationer og overvejelser gør du dig omkring læringsmiljøet. Hvilke tanker gør man sig på institutionen omkring læringsmiljø.
Paa Aatc er det oftest foraeldrene der ansaetter caregiveren. Jeg ved ikke konkret paa visse betingelser, men dette betyder, at de fleste caregivere ingen uddannelse har. dem der ansaettes af Aatc skal minimum have en for os, folkeskoleeksamen. Tre af caregiverne har taget en laereuddannelse/ kursus, de er laerer i hver deres klasse. derudover er caregiverne ikke uddannet eller har viden om boern med specielle behov, udover de workshops de har vaeret paa med Aatc. I ledelsen er der en drama/musik terapeut, der tit staar for exercise og vejleder og giver ideer til mulige lege. i ledelsen er ogsaa Mr Mausi, der er taleterapeut og har laest psykologi og "childrens behavior" paa universitetet. Det der ligger naermest vores paedagogprofession her vil vaere social worker eller social educater.
Deres intentioner og paedagogiske overvejelser bag aktiviteter er oftest med samme paedagogiske overvejelser som vi ville goere os derhjemme. altsaa med henblik paa at fremme barnets laering og udvikling. Dette goer Mr mausi, Mrs Serwah og Josita (danse terapeuten) med inspiration fra teoretikkere som BF Skinner, Palow og Gestalt terapi. Mr Mausi udvikler laeringsplanerne for boernene, efter udsagn, i samarbejder med caregiveren til barnet, men ud fra erfaring, ser det mest ud som om han goer det, uden at inkludere caregiveren i hvad hensigten, overvejelserne eller reflektionerne bag har vaeret.
Naar aktiviteterne skal udfoeres i praksis kan den gode intention og paedagogiske reflektioner godt blive glemt, grundet manglende taalmodighed og viden fra caregivernes side om hvordan aktiviteten skal udfoeres i praksis. dette resultere tit i at de tager over og goer det for boernene. De har ellers stor fokus paa at udvikle boernes motoriske faerdigheder, med udfoeres aktiviteten(saasom at saette perler paa en snor) af caregiveren, udvikles der ikke meget hos barnet. Ellers en aktivitet der baade kan fremme og udvikle de motoriske faerdigheder, men ligesaa meget, er det godt for samspillet, barn og caregiver imellem.
En typisk dag paa Aatc, starter med morgensang. i hver klasse er der et fjernesyn, hvor de saetter en dvd med boernesange paa. sangene er baade sjove men boernene skal ogsaa staa op og vaere aktive til sangene. saa staar der Exercise paa skemaet, gruopactivies, numbers time, osv. timerne gaar overordnet set ud paa at boernene skal laere det mest basale. alfabetet, tal, genkendelse af genstande, om genstande ligger ovenpaa, ved siden af eller under, matematik, og saa er de blevet gode til at bruge deres timer der er sat af til at udvikle sanserne. (dette kunne vaere at lege i sandkassen) Saa er der Snackpause paa en halv time og frokost pause paa en time. Paa Aatc er der ikke ansat rengoering, derfor tages der tid fra timer til at caregiverne kan goere rent. dette kunne de godt inkludere boernene mere i, og goere til en mulighed for laering.
Undervisningens maal og indhold haenger derfor efter min opfattelser ikke altid helt sammen. deres metoder til at opnaa maalet, er hvertfald ikke altid med henblik paa barnets laering og udvikling.
Ordet laeringsmiljoe hoerte jeg foerste gang paa Aatc under vores interview med Mr Mausi. De taler om at boernene skal laere, men de diskutere ikke generelt Laering og laeringsmiljoe. Skulle de goere det med caregiverne, ville de vaere nodt til at invi dem i hvad begrebet indeholder og betyder.
Laeringsmiljoet generelt gaar jeg udfra er efter ok forhold efter Ghanesiske standarder og taget i betragtning af at Aatc ikke faar meget stoette, og derfor ikke har raad til hverken at bygge ud, eller optage fearre boern i hver klasse, selvom jeg er sikker paa, at de selv ville oenske at de havde mere plads.
Det er meget smaa rum til mange boern, hvilket betyder et meget hoejt stoejniveau, hvilket ikke er et saerligt ideelt laeringsmiljoe for boern, og slet ikke boern med autisme.
Paa Aatc er det oftest foraeldrene der ansaetter caregiveren. Jeg ved ikke konkret paa visse betingelser, men dette betyder, at de fleste caregivere ingen uddannelse har. dem der ansaettes af Aatc skal minimum have en for os, folkeskoleeksamen. Tre af caregiverne har taget en laereuddannelse/ kursus, de er laerer i hver deres klasse. derudover er caregiverne ikke uddannet eller har viden om boern med specielle behov, udover de workshops de har vaeret paa med Aatc. I ledelsen er der en drama/musik terapeut, der tit staar for exercise og vejleder og giver ideer til mulige lege. i ledelsen er ogsaa Mr Mausi, der er taleterapeut og har laest psykologi og "childrens behavior" paa universitetet. Det der ligger naermest vores paedagogprofession her vil vaere social worker eller social educater.
Deres intentioner og paedagogiske overvejelser bag aktiviteter er oftest med samme paedagogiske overvejelser som vi ville goere os derhjemme. altsaa med henblik paa at fremme barnets laering og udvikling. Dette goer Mr mausi, Mrs Serwah og Josita (danse terapeuten) med inspiration fra teoretikkere som BF Skinner, Palow og Gestalt terapi. Mr Mausi udvikler laeringsplanerne for boernene, efter udsagn, i samarbejder med caregiveren til barnet, men ud fra erfaring, ser det mest ud som om han goer det, uden at inkludere caregiveren i hvad hensigten, overvejelserne eller reflektionerne bag har vaeret.
Naar aktiviteterne skal udfoeres i praksis kan den gode intention og paedagogiske reflektioner godt blive glemt, grundet manglende taalmodighed og viden fra caregivernes side om hvordan aktiviteten skal udfoeres i praksis. dette resultere tit i at de tager over og goer det for boernene. De har ellers stor fokus paa at udvikle boernes motoriske faerdigheder, med udfoeres aktiviteten(saasom at saette perler paa en snor) af caregiveren, udvikles der ikke meget hos barnet. Ellers en aktivitet der baade kan fremme og udvikle de motoriske faerdigheder, men ligesaa meget, er det godt for samspillet, barn og caregiver imellem.
En typisk dag paa Aatc, starter med morgensang. i hver klasse er der et fjernesyn, hvor de saetter en dvd med boernesange paa. sangene er baade sjove men boernene skal ogsaa staa op og vaere aktive til sangene. saa staar der Exercise paa skemaet, gruopactivies, numbers time, osv. timerne gaar overordnet set ud paa at boernene skal laere det mest basale. alfabetet, tal, genkendelse af genstande, om genstande ligger ovenpaa, ved siden af eller under, matematik, og saa er de blevet gode til at bruge deres timer der er sat af til at udvikle sanserne. (dette kunne vaere at lege i sandkassen) Saa er der Snackpause paa en halv time og frokost pause paa en time. Paa Aatc er der ikke ansat rengoering, derfor tages der tid fra timer til at caregiverne kan goere rent. dette kunne de godt inkludere boernene mere i, og goere til en mulighed for laering.
Undervisningens maal og indhold haenger derfor efter min opfattelser ikke altid helt sammen. deres metoder til at opnaa maalet, er hvertfald ikke altid med henblik paa barnets laering og udvikling.
Ordet laeringsmiljoe hoerte jeg foerste gang paa Aatc under vores interview med Mr Mausi. De taler om at boernene skal laere, men de diskutere ikke generelt Laering og laeringsmiljoe. Skulle de goere det med caregiverne, ville de vaere nodt til at invi dem i hvad begrebet indeholder og betyder.
Laeringsmiljoet generelt gaar jeg udfra er efter ok forhold efter Ghanesiske standarder og taget i betragtning af at Aatc ikke faar meget stoette, og derfor ikke har raad til hverken at bygge ud, eller optage fearre boern i hver klasse, selvom jeg er sikker paa, at de selv ville oenske at de havde mere plads.
Det er meget smaa rum til mange boern, hvilket betyder et meget hoejt stoejniveau, hvilket ikke er et saerligt ideelt laeringsmiljoe for boern, og slet ikke boern med autisme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar