Inden hjemrejse

I min praktik paa aact, syntes jeg kulturforskellene har vaeret en kaempe udfordring. Jeg har tit skullet taenke paa det faktum, at det er mig der er gaest, jeg er her kun et halvt aar, og det er ikke noedvendigvis at mine metoder er de rigtige for boernene i deres kontekst! Derudover er jeg maaske netop blevet bevidst om mine egne vaerdier, og hvilke metoder jeg finder rigtige og forkerte, naar jeg ser andre agere paa en maade jeg ikke kan staa indenfor! herunder min professions etik og moral. Vi har oplevet ting, hvor jeg med min profession har pligt til at inberette, og hernede kan du intet stille op. du skal derimod huske ikke at sende forkerte signaler og virke arogant og bedrevidene, da du skal arbejde i deres institution et halvt aar! der er ingen tvivl om at jeg har sagt fra, hvor jeg har syntes det var uacceptabelt og at man ikke kan behandle boern paa den maade, men der er ogsaa situationer hvor vi har vaeret noedt til at lukke oejnene. Og det er klart noget der goer indtryk og skal bearbejdes! 
Tilgengaeld begyndte jeg til sidst at snakke lidt neutralt med flere af caregiverne om boernekonventionen, og at eftersom at Aatc arbejder udfra boernekonventionen er det forbudt at slaa. Derudover er det generelt forbudt at slaa boern i Ghana. Men jeg proede hvertfald at goere lidt opmaerksom paa det, uden at virke belaerende! 
Under mit arbejde med Nathan, maatte jeg jo erkende mine egne begraensninger, og at det var ikke til hans bedste at jeg arbejdede med ham. Min maade at vaere med et barn paa, som jeg ville i danmark, passede ikke herned til sammen med Nathan. Jeg var simpelthen for paedagogisk i forhold til hans omgivelser, hvilket gjorde ham mere forvirret, og resulterede i at han bare loeb om hjoerner med mig. Og vi er der jo for deres skyld, saa jeg maatte traekke mig, til fordel for(heldigvis) en rigtig god caregiver!
Det eneste der kan bekymre mig, er om jeg maaske er blevet for haard af at vaere her. Jeg haaber ikke jeg har aendret mig til det haardere!! 
Jeg har faktisk ret stor respekt for det arbejde de goer paa Aact. alt andet lige, saa fungere det og boernene kan faktisk ret meget, selvom det foregaar under de forhold. relationen boern og caregivere er haardere end i danmark men samtidig mere kaerlig, her maa man godt give kys og kram!og faktisk snakker de boern der kan snakke- 2 sprog. det syntes jeg er imponerende!