Blog indlæg 5/3

Hello Hello

Under vores forløb her i Ghana skal vi opleve de forskellige praktiksteder vi studerende henholdsvis t arbejder på, for at danne os et bredere indtryk af hvordan de forskellige institutioner fungere. Fredag d. 3 skulle en gruppe af os ud og opleve nogen af de andre studerendes praktiksted, Street girls aid. Street girls aid er en institution, hvor gadepiger kan få hjælp til at få passet deres børn i løbet af dagen, mens de selv arbejder. Det koster pigerne 0,5 cedi pr. dag og de skal selv medbringe bleer til børnenne, har de ikke bleer med, bliver børnene ikke skiftet. Har de ikke penge med, bliver børnene ikke passet. På den ene side syntes jeg, at det er hårde vilkår, men samtidigt kan jeg ikke lade være med at tænke på hvad alternativet er for disse børn og deres unge mødre. Institutionen kan rumme over 100 børn i alderen ½ år- 12-13 år. Stedet er mildest talt kaos. De caregivere der er, tager sig ikke af bønene, råber lidt af dem, slår lidt når de ikke opfører sig ordentligt, græder eller er irriterende. Ellers får børnene lov til at passe sig selv- hvilket helt naturligt er dømt til at gå galt. Børnene går rundt og agere voksne overfor hinanden og slår hinanden helt uhæmmet. Det var ret voldsomt at overvære. På mit eget praktiksted kan børnene også være rigtig stride og tage hinandens ting og skubbe, men ikke i samme grad.
De sagde derude at det kun er om fredagen der er fri leg(bortset fra en enkelt voksenstyret aktivitet, som vi mistror var mest sat i gang til ære for os, eftersom de studerende der arbejder der fortalte at de aldrig havde oplevet det før) De andre ugedage skulle der foregå noget undervisning, fortalte en leder derude, men ud fra hvad de studerende fortæller, er der kaos hver der, ingen struktur og generelt begrænset voksenstyring. Muligvis voksenstyring på den autoritære måde, men sjældent med et pædagogisk formål.  De studerende fortalte at de bruger det meste af dagen på at gå rundt og trøste det ene barn efter det andet, enten fordi de er blevet slået, er faldet, blevet drillet eller simpelthen fordi de er totalt udmattede fordi de ingen hvile eller ro får.
Den aktivitet de satte i gang var en stafet, hvor  4 børn af gangen kunne deltage, resten skulle sidde stille omkring aktiviteten. Allerede på det tidspunkt, klokken 9.30 faldt flere af de små i søvn i vores arme. Vi sad imens og snakkede om hvad formålet med aktiviteten var, om der overhovedet lå nogen pædagogiske overvejelser bag. Det så nemlig ikke ud som om at de voksne kommunikerede om at få aktiviteten til at fungere. Der er ingen tvivl om, at fri leg og sjove voksenstyrede aktiviteter er en rigtig god ting, men i og med at der ingen tydelige voksne var, begyndte man at blive lidt kritisk overfor deres metoder.
i løbet af formiddagen havde flere af børnene tisset igennem bleen eller rent ud sagt slidt den i stykker, så når man tog dem op, legede med dem eller sad med dem, blev man helt gennemblødt og beskidt. Men jeg har aldrig været så ligeglad før, for vi kunne bare mærke på børnene, hvordan de higede efter omsorg og tryghed, så man tog dem bare op og holdt dem indtil sig- andet var der ikke at gøre. Hvorefter flere af børnene bare faldt i søvn.  Det var en meget ambivalent følelse jeg stod med, efter den oplevelse på street girls aid. Jeg syntes det var spændende at opleve, og det er netop derfor jeg er taget herned, for at få oplevet hvordan disse institutioner fungere, og blive tvunget til at se at det er en realitet at sådan fungere deres praksis her.  Samtidig stod man tilbage med en stor knude i maven, fordi man ikke har en chance for at gøre en forskel for disse børn. Jeg håber mine medstuderende får held med nogen tiltag derude, der er ved at blive sat i gang, men derudover må man se i øjnene at man ikke kan gøre en forskel eller hjælpe dem i min position. Jeg håber meget på, at deres mødre giver dem masser og omsorg og kys og kram, for det var hårdt at se så mange børn blive omsorgssvigtet på en gang. Alt det vi lære derhjemme om, hvor vigtigt det er at børn i den alder stimuleres og udfordres for at opnå  kompetencer og for at kunne udvikle sig og lære, her får disse børn i institutionen nærmest ingen af disse behov opfyldt.
Jeg kan hvert fald sige at jeg er rigtig glad for min praktik på Autism center, selvom forholdene derude også kan være barske, er der en helt anden indstilling til arbejdet og børnene fra ledelsens side, hvilket jeg hvert fald mener er et positivt udgangspunkt.

Sidste weekend fik vi lov til at opleve at Ghanesisk bryllup. Til anledningen havde alle piger fået syet kjoler hos en ghanesisk syerske. Anthony kendte brudgommens bror, og han syntes det var noget vi skulle opleve. Og det var i den grad en oplevelse. Det fungerer selvfølgelig langt fra som i Danmark, både på grund af kulturforskellene, men i særdeleshed især fordi de er så meget mere religiøse end os, der var hvert fald en del tilbedelse og bøn. Samtidig var der totalt  fest i kirken hvor de fleste gik rundt og dansede helt vildt og sang. Der var lige et kvarter efter vielsen hvor brudeparret skulle ind og skrive under, og imens var der bare fri dans. Helt ubeskrivelig stemning. Alle var så glade og havde fantastiske farvestrålende flot tøj på! Efterfølgende var der reception på et hotel lidt derfra, hvor vi også deltog og fik lov at spise med. Rigtig god dag og rigtig god oplevelse!

Herhjemme på vores nye guesthouse er der gået mere eller mindre efterskolestemning i den. Det fungere rigtig fint med at bo så tæt sammen, hvilket jeg ellers havde mine betænkninger omkring. Hver aften sidder vi i gården og hygger og snakker, men der er samtidigt masser plads til at man bare kan sidde på værelset, hvis man vil have lidt ro eller skal lave lektier. Når strømmen går (hvilket den næsten gør hver anden dag) har vi også fundet ud af leve med det. Det er rigtig træls hvis man gerne vil arbejde eller lave mad, men hvis man gør det lidt hyggeligt i mørket, er det næsten bare en charmerende tingJ især når vi sætter kim larsen på og drikker et glas rødvin!
Trine og jeg har også fundet os fint til rette i vores meget lille værelse, og fundet en hyggelig rytme med at stå op samtidigt og spise morgenmad sammen hver morgen. Bortset fra myre, firben og kæmpe edderkopper er det et ok værelseJ

Det var alt herfra- hilsner fra GhanaJ