nina bloginlæg

onsdag d 22/2-2012

VI ER FLYTTET!!!!!!!! Endelig fandt vi et guesthouse hvor der er plads til alle 12, til kun ca 600 om måneden. vi deler godt nok toilet og køkken og Trine og jeg bor i "isolationscellen", som vi kalder vores værelse, eftersom værelset er mega lille, uden vinduer, og man skal lige ned af et kæmpe trin fra gangen- men ellers fungere det rigtigt fint, især prisen taget i betragtning. vi snakker om, at det faktisk lidt er som at være tilbage på efterskolen, og det er super hyggeligt! Er virkelig glad for at være flyttet og området vi er kommet til, er meget mere hyggeligt end omkring omega guesthouse. derudover kan vi alle sidde ude i gården hvilket vi bruger rigtig meget!!:)(så gør det ikke noget at værelserne er lidt små:)

Derudover kom der lidt flere problemer ud af mit lille stunt med foden. min computerskærm er sprækket, og kan nu ikke bruges, hvilket gør det en anelse besværligt med opdateringer af blog og ugentlige tilbagemeldinger til anthony. Det er ret frustrende!!!!!! samtidig er min fod på ingen måde blevet go igen, hvilket muligvis kan være fordi at det er ret kedeligt at sidde stille, så det har jeg ikke været helt go til. det giver så bare bagslag i sidste ende:( Har på den halvanden uge kun været på arbejde 2 dage(+1 kursusdag) da børnene på autism center, er lidt voldsomme, og når jeg tager derud, kan jeg deltage nogen timer, for så at må vende hjem igen. Både Anthony og mit praktiksted siger at jeg skal blive hjemme indtil foden er ok igen, men er efterhånden meget frustreret over ikke at kunne deltage, plus at jeg er nervøs for fraværet:(

Det var lige frustrationerne!

Det var sådan set et rigtig spændende kursus/workshop vi studerende fik lov at deltage i. Det hed "life without barriers", og var en dag hvor forskellige institutioner der arbejder med mennesker med autisme, blev oplyst og inspireret af professore, forældre, lærere,diæstister både fra Ghana men også USA, om autismespektret og dets nuancer og især barriere. Serwah Quaynor, der er stifteren af Autism center, talte også. Hun satte især fokus på problemet i Ghana med stigmatisering af mennesker med funktionsnedsættelse. Hun fortalte at det er et meget tabubelagt emne som regering og folk generelt lukker øjnene for. hun talte i store træk om, hvordan attituden i Ghana måtte ændres- altså deres handicapsyn. Dette er især et problem når handicappet er usynligt, som autisme er. Dette bunder selvfølgelig i mangel på viden på området og uddannelse så lærereog forældre kan tage sig af de børn i ghana, som har autisme.
Hendes største budskab var, at austisme kan behandles og leves med- Autister kan lære og uddannes!

Der blev også sat stor fokus på, hvordan kost og diæter har en stor betydning for hvordan vi som mennesker generelt fungere, og især også mennesker med autisme. Dette er var især vigtigt for mig, da jeg så kan referere til det når jeg skal arbejde med fokus på mit linjefag- sundhed, krop og bevægelse. Jeg tænker at det er fint, at der er andre der har snakket om vigtigheden af sundhed før jeg begynder en moraltale:)


Kost er især noget jeg meget gerne ville sætte fokus på på praktikstedet. sundhed generelt er vigtigt, og jeg tror på kost har stor indflydelse på vores generelle velvære- derfor frustrere det mig især, når børnene derude får kiks og ris hver dag- nærmest udelukkende da der jo intet nærende er i det, og bare er brænde på bålet til en hyperaktiv adfærd. Derfor kunne det være fantastisk, hvis man kunne overtale dem til, at lave kostregler på Aatc(praktiksted) eller i det mindste snakke kost og sundhed så man evt kunne lave lidt ændringer i nogle af børnenes kostvaner:) dermed ikke sagt at jeg ikke er klar over, at det ikke bare lige er noget man gør. Jeg ved også, at mange af disse børn, kun vil spise bestemte madvare på en bestemt måde på et bestemt tidspunkt- men ved oplysning og overtalelse har jeg et naivt håb om i det mindste måske at kunne præge, bare lidt!!!Når børnene sidder i miniklasselokaler og forventes at sidde stille og koncentrere sig i lang tid af gangen, samtidigt med at de proppes med kulhydrater, vil jeg i det mindste råbe højt om hvor skidt det er for børnene. De siger derude, at de har oplyst lidt om kost, men samtidig vader caregiverne hver dag hen for, at købe kiks til børnene.

Jeanet er nu også kommet, den sidste i gruppen:) det positive ved, at jeg ikke har kunnet arbejde, er at jeg har kunnet underholde jeanet lidt, og i taxi lige vise hende lidt rundt og det har været sjovt at mærke hvordan jeg gerne vil vise det hele, fordi jeg så godt kan lide at være her!

Accra har virkelig inprentet sig hod mig, og stemnigen hernede er ikke at måle med noget andet jeg har oplevet. lørdag var vi på en bar (mig ædru og i taxi;) ) hvor de spillede det mest fantastiske ghanesiske musik, med masser gang i, alle var glade og dansede og stemningen var så god. og så er de jo bare vilde til dans hernede!!!!!!

det var alt- fortsættelse følger:)