søndag den 29. januar 2012

Lørdag d.28/1 På gåben rundt i Osu


Lørdag d.28/1

I dag tog Anthonys kone Pat os med rundt på sightseeing i området modsat fra Oxfordstreet som vi nu kender. Lige bag vores Guesthouse ligger Independenceday monumentet(tror jeg det hedder) og lige i nærheden også museet, ”independence park museum” for Ghanas præsident der nemlig kæmpede for Ghanas uafhængighed af engelsk kolonistyre og hvis hensigt og mål var at samle hele Afrika under et flag. Spændende og dejligt at få lidt historisk om Ghana! Efter besøget på museet gik turen videre mod en anden del af Osu vi ikke har set før. Alt, sammen med Pat, foregår på gåben og det er en rigtig god måde at opleve byen, men også at lære selv at finde rundt! 1-2 km fra hvor vi bor ligger et marked og hele bydelen er som et stort marked i sig selv. Alle står alle steder og prøver at sælge ALT. Jeg har aldrig set så meget forskelligt blive solgt det samme sted. Jeg der ellers har en ret go stedsans og hurtigt fandt nogenlunde rundt omkring vores hus, var totalt lost. Jeg havde ingen fornemmelse for hvor vi var i forhold til i hvilken retning vores guesthouse ligger. Også en sjov, men mærkelig oplevelse. Efter at have gået rundt og set markedet også, skulle vi have besøgt det hus, vi formentligt flytter i, når de andre studerende kommer. Men efter et kig op på himlen, der på ingen tid var blevet totalt sort, besluttede vi at tage en tro tro hjem. Det er deres små busser. Det var vidst ret godt vi tog den beslutning, for lige efter styrtede det bare ned. Og her regner det ikke som i DK. Det Styrter ned! Vi skulle løbe fra bussen og hen til døren til Guesthouset, ca 50 meter, og vi var nærmest gennemblødte, vejen sejlede bare. Så fik vi virkelig også oplevet regnvejr i afrikaJ

                                                                                                                                                

Ingen kommentarer:

Send en kommentar