Fredag d.27/1
Fredag tog Anthony os med på en køretur rundt og se lidt
mere af Accra. Han viste os hvor vandet,
og altså stranden, er og på den måde fik vi et større overblik over hvordan
byen ser ud. Ligesom København, er Accra inddelt i bydele, vores bydel hedder
Osu. De første par dage var min fornemmelse, at Osu var en lille del og
egentligt bare indeholdt vores vej og Oxford street, som er en af de større
gader med masser af butikker, nu har jeg virkelig fået øjnene op for hvor stor
bare vores bydel er og hvor meget den rummer. Men, vi kørte altså i Anthonys bil og det endte med at blive en lang tur. Anthonys svigerinde skal snart giftes, et bryllup vi får lov at deltage i, og derfor skulle vi på vejen forbi dem. Jeg tror de boede som den almindelige Ghaneser bor udenfor byerne, meget sparsomt. Det var en lille klynge huse der lå ud til vejen, hvor geder og høns bare vader rundt og passer sig selv, og hvor vejen er kringlet ind mellem husene. Det så rigtig hyggeligt ud, og det sætter nogen ting i perspektiv, at mennesker der lever på så få ressourcer i forhold til os, går rundt og ser så tilfredse og glade ud. Alle steder vi kommer, smiler folk og vinker til os. Man føler sig lidt som en turistattraktion selvJ Efter vores lille besøg, hvor vi også så svigerindens hus der var såå fint, gik turen videre til posthuset. Skal vi have sendt eller hentet pakker, foregår det gennem Anthony, der så henter og aflevere på dette posthus. Posthuset lå bare ret langt væk fra hvor vi bor, så jeg er lykkelig for, at vi slipper for at skulle den tur, så kunne det nemlig godt være der ville blive længere mellem breveneJ Posthuset lå nærmest ”in the middle of nowhere” og man fik virkelig fornemmelsen af Afrika, når vi kørte på den helt røde bumlevej med skiftevis træer og græsstykker i vejkanten. (lige bortset fra de områder der er gjort til omegnens losseplads- knapt så idyllisk). Efter besøget på posthuset var vi efterhånden godt opkogte og tørstige af at køre bil, hvorefter vi kørte ud til et Ressort helt ud til vandet. Konstrasten var bare enorm. Vi havde lige kørt rundt i små landsbyer, hvor det var tydeligt at folk levede fattigt, og lige på den anden side af vejen ligger det vildeste luksusressort. Det tog lige et stykke tid at komme sig over kontrasten, og jeg tror måske det netop var meningen fra Anthonys side. Han sagde nemlig, at så kunne vi lige slappe af og drikke en cola. For det kan vi nemlig. Når det bliver for varmt i bilen man transporteres rundt i, kan man lige køre ind på et luksusresort og købe en cola, og lige slappe lidt af!! Men sådan er skellene i Afrika, og jeg tror det er sundt at få sat op den måde, og have in mente at man nok har det meget godt, selvom man derhjemme ser sig selv som ”fattig studerende”. Colaen blev indtaget helt nede ved stranden hvor der både var hesteridning og 5-7 store grise der øffede rundt i strandkanten- sådan er det hernedeJ
Efter køreturen tog vi op på vores nu stamcafe, fik vores stamsmoothie med vores stamsandwich og fik tjekket mails og facebookJ
Ingen kommentarer:
Send en kommentar