søndag den 3. juni 2012

Cape Coast, Elmina og Kakum Regnskov


Siden sidst!

Efter jeg startede i den nye klasse og er blevet caregiver for en ny dreng, er det gået rigtig godt. Det er en fin klasse, hvor jeg virkelig kan begynde at arbejde med noget af det jeg gerne ville. Projektet med skb, som jeg bruger i deres exercise timer, med at lave forhindringsbane og lege med faldskærm fungere rigtig fint. Til forhindringsbanen er caregiverne blevet bedre til at følge og lede børnene, og efter at have prøvet det et par gange, ved børnene nu også mere, hvad vi gerne vil have dem til, og de virker til at syntes det er rigtig sjovt. Til begge aktiviteter støtter det fællesskabet, og udover hvilke motoriske evner og sanser børnene kan udvikle gennem aktiviteterne, er begge dele også for sjov. Forhindringsbanen havde caregiverne selv sat op en dag jeg havde studiedag, og det opfatter jeg som, at de syntes det er en sjov og nem måde at have exercise på!

Udover arbejde, var vi på tur til cape coast i weekenden, hvilket virkelig var en succes! Det var for det første rigtig spændende at opleve fortet hvor slavehandlen foregik, og samtidig virkelig skræmmende at være et sted med den historie. Man gik lidt med en konstant knude i maven. Efter fortet og en tur til elmina, der er en by opbygget af portugiserne og hollænderne(så byen virker helt sydlandsk i atmosfæren pågrund af blandingen af deres arkitektur og den afrikanske) tog vi ud til et hotel hvor restauranten lå på pæle i en sø med krokodiller. Det var lidt sjovtJ derudover var det også bare rigtig dejligt at komme lidt væk og få lidt fred og roJ om søndagen kørte vi til kakum, der er en regnskov hvor man går på hængebroer oppe under trætoppene. Vildt angstprovokerende da hængebroerne knirkede og var helt smalle. Heldigvis var der små podier mellem hængebroerne i træerne, hvor man lige turde kigge ned og udover skovenJ trine og jeanet blev så rolige ved det, så de tog en tur tilJ
fortet i cape coast



 slottet i Elmina
og Elmina by

Kakum regnskov




Ellers er det dejligt at vi kan mærke at der ikke er lang tid igen. Selvom det stadig er en fed oplevelse, er det også hårdt at være her, og man begynder at glæde sig til at komme hjem. Mine forældre kommer d. 21 juni, hvilket der kun er lidt over en måned til. Når de har været her 16 dage, har vi 4 dage inden vi tager til kenya og tanzania på safariJ selvom man skal huske at glæde sig over at være her, syntes jeg det er nemmere, når man kan mærke at der ikke er langt igenJ

Min fod er også blevet meget bedre- det er sååååå godt at kunne deltage sammen med de andre igen, selvom der nok går lidt tid inden den er helt godJ

Det var alt herfra- bye bye Fra Ghana- glæder mig til at komme hjemJ

1 kommentar: